dalstroka-innafor.net

God pleie er alt hvad der behøves i lettere tilfælder. Dersom utslættet kommer langsommere frem eller træder tilbake efterat det har begyndt, kan man gi patienten en varm lakenpakning, hvilket vil bringe utslættet ut i huden. Naar feberen blir sterk, kan den mildnes ved lunkent svampbad og kjølige omslag paa underlivet samt smaa kolde klysterer, 1/2 kop ad gangen. Ved avskallingen maa ikke brukes koldt vand. Medfølger krampe, anvendes varme bad. Hosten mildnes ved kolde omslag paa halsen og det øverste brystparti. Patienten kan drikke saa meget vand han ønsker. Kosten maa være enkel og nærende. Efter overstaat sygdom bør man desinficere klær og værelse.

Skyldes i almindelighet en for stek syreutskillelse i maven. Fjernes ved letfordøielig kost, omhyggelig tygning av maten, vekselfotbad og neptunsbelte om natten.

En almindelig feber vil ofte forsvinde, dersom man, naar de første symptomer viser sig, tar en let svedekur enten ved indpakning eller dampbad. Har feberen indfundet sig, gjælder det om at formindske den unaturlige varme, f.eks ved kjølige avvaskninger, kold kompres til underliv, bryst eller hode. Iskompres til ryggen, vaat lakenindpakning, kold styrt, koldt klyster, koldtvandsdrikning. Opstaar frysninger, kan man samtidig med avkjølingsmetoden anvende hett omslag enten til maven eller rygraden. Diæten maa være meget enkel, bestaaende saa godt som udelukkende av flytende føde, saasom havremelssuppe, grahamsmelssuppe og melk. Av frugter kan med fordel nytes, saafremt maven ikke helt negter at motta føde; bagte søte epler, modne vindruer, modne appelsiner og citroner. Er patienten for svak til at ta næring til sig, gives nærende klysterer. Sørg for rikelig luftvæksling i sykeværelset.

Influensa er en hutig forløpende, smitsom sygdom, der særlig fra 1889 er optraadt i i store epidemier. Sygdomsvækkeren menes at være en i 1891-91 av Pfeiffer og Cannon opdaget dobbelkok (kuklebakterie). Sygdommen angriper meget pludselig med snue, forkjølelse, hæshet, luftrørskatarr, svelgkatarr med større eller mindre slimavsondring og opspytning, smerter i hode, pande og nakke, ømhet omkring ølnene, feber, smerter i ryg og lemmer, kraftesløshet. Naar man sørger for at holde sit stofskifte i god orden og pleier sin hud vel, behøver man ikke at frygte sygdommen; ti skulde man faa et anfald, vil det forløpe meget let.

Saasnart man merker paa de ovennævnte symptomer at sygdommen h holdt sit indtog i kroppen, stikker man føttene i saa hett vand som man paa nogen maate kan taale det; bedre er et benbad hvor vandet gaar omtrent op til knærne Vandet holdes saa hett som det kan taales, ved av og til at spæde litt kokende vand til. Samtidig drikker man varmt vand med hyllebærsaft eller anden god frugtsaft i. Man fortsætter paa denne maate indtil man er kommet i sved, tørker føttene godt og gaar tilsengs, idet man svøper leggene og føttene ind i varmt uldtøl og lægger én eller flere varmedunker ved føttene. Denne behandlig kan foretages om aftenen, før man gaar iseng, og ofte vil sygdommen være fuldstændig knækket næste morgen; hvis ikke, gjentages behandlingen. Samme behandling for forkjølelse.