Rustne strykejern samt former og andre kjøkkenredskaper av blik renses hurtigst og bedst med smergellerret, som man kjøper i jernvare- og utstyrsforretninger.

Et udmerket blodrensende middel er brøndkarse, der kan anvendes til smørbrød eller blandes med potetsalat. De friske, grønne planter skal man skjære meget hurtig paa en fjøl som er godt fugtet paa forhaand, forat den herlige, helbredende saft ikke skal trænge ind i træet og derved gaa til spilde.

Fettflekker paa fløil kan fjernes med terpentin. Man fugter en liten lap tøi eller en svamp med terpentin og gnir nu forsigtig mot luen pa det flekkede sted.

Flasker hvori der har været fettede eller klæbrige stoffer som man ikke har kunne fjerne ved almindelig rensing, fylder man med aske og stiller dem i et kar med koldt vand, der langsomt bringes i kok. Derefter tages karret av ilden, og man lar flaskeindholdet langsomt avkjøles. Derpaa rystes flasken ut, og den renses endnu en gang med sæpevand, skylles 3-4 ganger, og utsættes for luft.

For  holde vaskesvampen ren saa længe som mulig skal man fra tid til anden vaske den godt ut med sterkt saltvand og derefte med rent vand; derpaa trykkes den godt ut og tørkes i luften. Man skal aldrig opbevare fugtige svamper i lukkede servanter eller i svampeposer, da de derved faar en muggen, ubehagelig lugt og gir gunstigere leilighet tit at der kan utvikle sik mikroskopiske vekster i dem.

Fugtighet i nye boliger fordriver sikrest med glødende kul, som anbringes i en jerngryte. Den kulsyre som derved utvikler sig, træder i forbindelse med kalken med kalken og driver energisk fugtigheten ut av murkalken.

Varme indlægssaaler gavner paa to maater: for det første holder de føttene varme, og for det andet skaaner de strømpene meget. Av de anvendelige dele av fine, slitt, vævede strømper klipper man saalene til efter et papirmønster og stikker det paa symaskinen til en tynd kartonsaale. Paa samme maate kan man lage indlægssaaler av smaarester av klæde, plysj, fløiel osv. Man kan ogsaa hekle dem i faste masker av oprevelet garn av gamle, haandstrikkede strømper. Man vinder da det optrevlede garn om et stykke bord el. lign., gjør det fugtig og lar det tørke. Garnet blir da atter glat, og man hekler med det og ind ved kantene, naar det behøves. Man kan ogsaa godt lage indlægssaaler av et ikke for tykt paplok, som man klipper til og syr et stykke tøi ovenpaa.

Man dypper det baskadigede sted i sur melk eller kjernemelk, som blir ganske varm av det og maa fornyes to eller tre ganger. Ogsaa godt mot ormebit.

Flekker av frisk frugt paa linnet gaar let av, naar man breder tøiet paa det sted hvor flekken er, stramt ut over en dypp skaal og derpaa ganske langsomt drypper kokende vand derpaa. Litt efter litt forsvinder flekken helt.