Category Archives: Historisk

Spalte som presenterer helsetips og tips for ulike slags plage frå 1920-talet frå boka “I ly av sundhetens love” av L. Muderspach.

Pityriasis rosea

Det er klart det er eit visst ironisk snev over det faktum at dalstroka-innafor.net finn det for godt å publisera eit innlegg om meslingar, Illustrasjonsbilete: Pityriasis roseasamtidig som eg vert overraska av eit stort antal raude flekkar på overkroppen. Demonar har innteke meg. Eg har fått Pityriasis rosea!

Eg har tidlegare fått rimeleg nok av det Norske helsevesenet. Difor vart det denne gongen gjort sjølvdiagnostisering av Dr. Med. Phil. T.Å. Sinnes. Med eit tåleg godt utvikla synonymordforråd, ei datamaskin og nettadressa www.google.com vart det etter kort tid fastslått at pasienten hadde vorte råka av Pityriasis rosea. Litt vidare googling (å google, googler, googlet, har googlet) gav meg denne informasjonen?

Pasienthandboka.no:

“Pityriasis rosea er et selvbegrensende utslett som opptrer hyppigst om våren og høsten. Tilstanden kjennetegnes ved symmetrisk utbredelse av et utslett med svakt røde, lett skjellende, ovale flekker som måler fra få mm til 1-2 cm. Utslettet sitter gjerne i t-skjorteområdet.”

“Mer enn 75% av pasientene er mellom 10 og 35 år, med en gjennomsnittsalder på 23 år. Tilstanden forekommer noe hyppigere hos kvinner enn menn, og den rammer ellers friske mennesker.”

Wikipedia kan fortelja dette:

“…is a skin disease marked by patches of pink, oval rash. Although its exact cause is unknown and its onset is not linked to food, medicines or stress, it is thought that this essentially non-contagious condition is set off by a virus.”

Årsaka til denne uheldige utviklinga er etter det eg har klart å finne på Internettet endå ikkje kjent. Vidare finst det heller ikkje nokon særskildt effektiv kur. Tilstanden er heilt ufarleg og plagar vel heller folk meir ut i frå eit kosmetisk standpunkt. I løpet av ein 6-8 veker er det forventa at dei raude flekkane skal forsvinna ganske av seg sjølv. Men i den perioden vert eg altså gåande rundt og sjå ut som ei litt diger albino marihøne. (I visse tilhøve kan han rektignok drøya i 3-6 månadar, men eg kryssar fingrane).

Meir info om mi siste livserfaring:

http://en.wikipedia.org/wiki/Pityriasis_rosea
http://www.pasienthandboka.no/default.asp?mode=document&documentid=1631
http://www.lommelegen.no/php/art.php?id=386811

Meslinger

God pleie er alt hvad der behøves i lettere tilfælder. Dersom utslættet kommer langsommere frem eller træder tilbake efterat det har begyndt, kan man gi patienten en varm lakenpakning, hvilket vil bringe utslættet ut i huden. Naar feberen blir sterk, kan den mildnes ved lunkent svampbad og kjølige omslag paa underlivet samt smaa kolde klysterer, 1/2 kop ad gangen. Ved avskallingen maa ikke brukes koldt vand. Medfølger krampe, anvendes varme bad. Hosten mildnes ved kolde omslag paa halsen og det øverste brystparti. Patienten kan drikke saa meget vand han ønsker. Kosten maa være enkel og nærende. Efter overstaat sygdom bør man desinficere klær og værelse.

Feber

En almindelig feber vil ofte forsvinde, dersom man, naar de første symptomer viser sig, tar en let svedekur enten ved indpakning eller dampbad. Har feberen indfundet sig, gjælder det om at formindske den unaturlige varme, f.eks ved kjølige avvaskninger, kold kompres til underliv, bryst eller hode. Iskompres til ryggen, vaat lakenindpakning, kold styrt, koldt klyster, koldtvandsdrikning. Opstaar frysninger, kan man samtidig med avkjølingsmetoden anvende hett omslag enten til maven eller rygraden. Diæten maa være meget enkel, bestaaende saa godt som udelukkende av flytende føde, saasom havremelssuppe, grahamsmelssuppe og melk. Av frugter kan med fordel nytes, saafremt maven ikke helt negter at motta føde; bagte søte epler, modne vindruer, modne appelsiner og citroner. Er patienten for svak til at ta næring til sig, gives nærende klysterer. Sørg for rikelig luftvæksling i sykeværelset.

Influensa

Influensa er en hutig forløpende, smitsom sygdom, der særlig fra 1889 er optraadt i i store epidemier. Sygdomsvækkeren menes at være en i 1891-91 av Pfeiffer og Cannon opdaget dobbelkok (kuklebakterie). Sygdommen angriper meget pludselig med snue, forkjølelse, hæshet, luftrørskatarr, svelgkatarr med større eller mindre slimavsondring og opspytning, smerter i hode, pande og nakke, ømhet omkring ølnene, feber, smerter i ryg og lemmer, kraftesløshet. Naar man sørger for at holde sit stofskifte i god orden og pleier sin hud vel, behøver man ikke at frygte sygdommen; ti skulde man faa et anfald, vil det forløpe meget let.

Saasnart man merker paa de ovennævnte symptomer at sygdommen h holdt sit indtog i kroppen, stikker man føttene i saa hett vand som man paa nogen maate kan taale det; bedre er et benbad hvor vandet gaar omtrent op til knærne Vandet holdes saa hett som det kan taales, ved av og til at spæde litt kokende vand til. Samtidig drikker man varmt vand med hyllebærsaft eller anden god frugtsaft i. Man fortsætter paa denne maate indtil man er kommet i sved, tørker føttene godt og gaar tilsengs, idet man svøper leggene og føttene ind i varmt uldtøl og lægger én eller flere varmedunker ved føttene. Denne behandlig kan foretages om aftenen, før man gaar iseng, og ofte vil sygdommen være fuldstændig knækket næste morgen; hvis ikke, gjentages behandlingen. Samme behandling for forkjølelse.

Nervøsitet

Sørg for en god og kraftig kost bestaaende av rikelig frugt og grønsaker; sørg for passende arbeide i forhold til kræftene, tilstrækkelig hvile og meget friluftsliv. Ta en kjølig eller kold avvaskning hver morgen og følg ellers de almindelige sundhetsregler med hensyn til luft osv. Gi ikke op for tidlig; det tar tid at faa bugt med sygdommen.

Mavekatarr

Akut mavekatarr eller mavepine behandles bedst ved at man gir maven hvile 24 timer, eller høist nyter litt havresuppe. Drik meget lunkent vand for at faa maven renset ved opkastning, svelg derefter nogen smaa stykker is. Anvend hete omslag i flere timer. Varmt helbad. Er forkjølelse aarsaken, kan man anvende svedebad. Neptunsbelte om natten.

Ved behandling av kronisk mavekatarr gjælder det om at finde aarsaken og faa den fjernet. Undgaa alle fete og tungtfordøielige ting, likesaa kaffe og te. Giv nøie agt paa matens sammensætning. Læs hvad der foran i boken (side 90 og 95) staar om føremidlenes sammensætning og den sundeste føde osv.

Brækmiddel

Har man drukket noget skadelig, bør man straks fremkalde brækning, hvilket kan opnaaes ved at man drikker et glas lunkent vand hvortil er sat en teskefuldt salt og likesaa meget sennep. Har man ikke sennep og salt ved handen, kan man vispe sæpe i lunkent vand og drikke en god portion derav. Stik saa fingere i halsen, og mavens indhold vil snart bli uttømt.