Category Archives: Historisk

Spalte som presenterer helsetips og tips for ulike slags plage frå 1920-talet frå boka “I ly av sundhetens love” av L. Muderspach.

At rense flasker

Flasker hvori der har været fettede eller klæbrige stoffer som man ikke har kunne fjerne ved almindelig rensing, fylder man med aske og stiller dem i et kar med koldt vand, der langsomt bringes i kok. Derefter tages karret av ilden, og man lar flaskeindholdet langsomt avkjøles. Derpaa rystes flasken ut, og den renses endnu en gang med sæpevand, skylles 3-4 ganger, og utsættes for luft.

At rense svamper

For  holde vaskesvampen ren saa længe som mulig skal man fra tid til anden vaske den godt ut med sterkt saltvand og derefte med rent vand; derpaa trykkes den godt ut og tørkes i luften. Man skal aldrig opbevare fugtige svamper i lukkede servanter eller i svampeposer, da de derved faar en muggen, ubehagelig lugt og gir gunstigere leilighet tit at der kan utvikle sik mikroskopiske vekster i dem.

Fugtighet

Fugtighet i nye boliger fordriver sikrest med glødende kul, som anbringes i en jerngryte. Den kulsyre som derved utvikler sig, træder i forbindelse med kalken med kalken og driver energisk fugtigheten ut av murkalken.

Varme indlægssaaler

Varme indlægssaaler gavner paa to maater: for det første holder de føttene varme, og for det andet skaaner de strømpene meget. Av de anvendelige dele av fine, slitt, vævede strømper klipper man saalene til efter et papirmønster og stikker det paa symaskinen til en tynd kartonsaale. Paa samme maate kan man lage indlægssaaler av smaarester av klæde, plysj, fløiel osv. Man kan ogsaa hekle dem i faste masker av oprevelet garn av gamle, haandstrikkede strømper. Man vinder da det optrevlede garn om et stykke bord el. lign., gjør det fugtig og lar det tørke. Garnet blir da atter glat, og man hekler med det og ind ved kantene, naar det behøves. Man kan ogsaa godt lage indlægssaaler av et ikke for tykt paplok, som man klipper til og syr et stykke tøi ovenpaa.

Frugtflækker

Flekker av frisk frugt paa linnet gaar let av, naar man breder tøiet paa det sted hvor flekken er, stramt ut over en dypp skaal og derpaa ganske langsomt drypper kokende vand derpaa. Litt efter litt forsvinder flekken helt.

Vårslepp

I takt med den stadig aukande vassføringa i bekkane ned frå Rotsethornet, lauvspretten som grønkar på trea og sola som sig stadig sienare ned i havet utanfor Fosnavåg er go’formen min sakte men sikkert i gang med å koma på plass att. Det same skjedde i fjor. Då våren slo inn, gjekk det trill rundt for Torger Åge og han starta å springa rundt Rotevatnet. Det kan forsåvidt lanserast mange teoriar om grunnen for at dette teiknet på sinnsjukdom inntrer i unge Sinnes’ liv, men det spørs nok om det ikkje er særleg mykje verre enn eit ynskje om å gjera seg fjong i fjørene. Bonusen er jo etter det eg har høyrd at ein skal få himla mykje meir energi…eg ventar framleis.

Men det er ei fin løype eg spring. Snaue 7 kilometer rundt Rotevatnet med fantastiske lukter, mulighetar for observasjonar av all slags dyerliv og god tid til å tenkje på litt av kvart…joda. Det er nok noko som kjem til å stå att som eit sakn om ein liten månad når eg ikkje lenger skal få vera her nord.

Vaskevand

Et udmerket vaskevand for sprukne haarde og røde hænder tilberedes paa følgende mate: Man opløser en spiseskefuld boraks i en flaske med ganske litt regn eller sjøvand, helder derefter saa meget av samme slags vand paa at flaske blir fuld, og sætter det hen paa et varmt sted. Efter nogen tids forløp blir blandingen klar, og der avsætter sig litt graat bundfald. Man helder nu daglig litt av en borakstinkturen i vaskevandet, saa man kan føle at dette blir bløtt derav, og naar man stadig kun vasker hændene i saadant vand, vil de blir fine og bløte. Dette vaskevand er baade billig og meget let at fremstille.

Mot brændende tøi

Den som er saa uheldig av faa ild i sine klær, maa endelig ikke springe omkring og rope om hjælp; ti det derfver foraarsakede luftdrag forøker ildens heftighet. Man bør istedenfor kaste sig like ned hvor man staar, og rulle sig rundt. Derved kan ilden kvæles. Endnu bedre er det om man har et teppe, et tykt stykke overtøi el. lign. i nærheten, som man enten selv eller helst ved en andens hjælp kan hylle sig ind i og paa den maate kvæle ilden.